Den autentiske leder
I dagens erhvervsliv stilles der store krav til ledere. Du skal være målrettet, engageret, lyttende og inddragende. Du skal samle dit team, sætte klare mål og delmål samt kunne navigere i komplekse opgaver uden at miste fokus. Du skal kunne diskutere uden at tage det personligt, sige ja og nej på de rette tidspunkter og sikre, at projekterne forbliver på rette kurs.
Samtidig skal du tage vare på dig selv – dine behov, ambitioner og trivsel – alt imens du navigerer i det hierarkiske system, der præger både små og store virksomheder.
Opretholder du dit autentiske lederskab?
- Hvordan sikrer du, at du er den bedste version af dig selv?
- Holder du dig fysisk, psykisk og mentalt i form?
- Mediterer du for at bevare dit fokus?
- Er du bevidst om, hvordan du aflæser dine medarbejdere?
- Kan du identificere tidlige tegn på stress i dit team?
- Er du opmærksom på din egen fysiske fremtoning i pressede situationer?
- Indgår aktive pauser i din hverdag for restitution?
- Afsætter du tid til refleksion, motivation og anerkendelse af dine medarbejdere?
Selv med de bedste forudsætninger kan du opleve perioder med manglende overskud. Mange ledere påtager sig enorme ansvar, arbejder hårdt og ønsker at skabe stor værdi for virksomheden. Men når præstation og resultater bliver vigtigere end din egen trivsel, mister du gradvist forbindelsen til dit autentiske lederskab.