KROPSTERAPEUT, FOREDRAGSHOLDER OG UNDERVISER
Mit navn er Mikael Kyneb. Jeg har arbejdet selvstændigt som kropsterapeut siden 2001, og har haft mere end over 25.000 klienter mellem hænderne gennem tiden. I min klinik, MK Kropsterapi, arbejder jeg struktureret og målrettet med blandt andet ledere, passionerede mennesker og professionelle elitesportsfolk for at give dem en større selvindsigt i, hvordan psyken og kroppen kommer i bedre balance.
Kropsterapeutisk behandling kan føre til forbedret livskvalitet, mere energi, og større forståelse for sammenhængen mellem det fysiske og mentale helbred. Det er alt sammen med til at skabe grobunden for bedre resultater i mine klienters hverdag.
Udover kropsterapi har jeg stor erfaring med behandling af sportsskader. De seneste par år har jeg været tilknyttet Team Lidl-Trek (tidl. Segafredo Trek), som er et af verdens bedste cykelhold. Her har jeg arbejdet med ryttere som Mads Pedersen og Mattias Skjelmose.
Tidligere var jeg tilknyttet Danmarks bedste ishockeyhold - Aalborg Pirates, og fra 2009 til 2011 var jeg fast tilknyttet hos det danske cykelhold Team Saxo Bank som kropsterapeut. Her var jeg medansvarlig for at gennemføre større ændringer indenfor kost og ernæring hos rytterne på holdet, og arbejdede med nogle af verdens absolut bedste cykelryttere, som Alberto Contador, Matti Breschel, Chris Anker Sørensen, Andy Schleck, Frank Schleck, Fabian Cancellara og Michael Mørkøv.
Hos Mikael Kyneb Kropsterapi kombinerer jeg teknikker som dybdegående massage, samtale, zoneterapi, kropsterapi, akupressur, frigørelse af led, åndedrætsterapi og afspænding i én og samme behandling.