Som navnet antyder, er behandlingen målrettet sportsfolk – professionelle såvel som ivrige motionister. Det er for dig, der ønsker at forbedre dine sportspræstationer uden at gå på kompromis med dit fysiske eller psykiske velbefindende. Og for dig, der døjer med skader, genkomne smerter eller andre blokeringer.
Mikael Kyneb har efterhånden meget stor erfaring specifikke sportsskader og problematikker såsom lænde-, nakke- og hofteproblemer. Ankelskader, tennisalbuer, golfalbuer, lyskesmerter, hælspore, knæproblemer og ikke mindst hvordan den mentale tilstand, som ofte påvirkes af skadesperioder, kan sætte sig fysisk som psykisk.
Gennem en årrække har han arbejdet med rytterne hos daværende Team Saxo Bank nu Tinkoff-Saxo, hvor han primært har arbejdet med at løsne diverse blokeringer hos rytterne.
Det kan være fysiske skavanker, der er kommet i forbindelse med styrt eller overbelastning, eller det kan være af mere mental karakter som forventningspres, egne endnu uopnåede høje ambitioner eller længerevarende stress. Behandling af sportfolk handler i lige så høj grad om at forebygge skader og ikke mindst at give rytterne en forståelse for egen formåen og kunnen, så de udnytter deres fulde potentiale optimalt. Vælg en Body All Mind behandling hos Mikael Kyneb og noter gerne “behandling sportsfolk”.